Home About us Products Services Contact us Bookmark
:: wikimiki.org ::
Elinborg Lützen

Elinborg Lützen

. Foto: Ole Wich.]] Elinborg Lützen (26. juli 1909 - 22. november 1995) var den første og længe den eneste grafiker på Færøerne. Elinborg fødtes 1909 i Klaksvík som datter af købmand Andrias Christian Lützen (1875-1944) og Hanne Joline Niclasen (1884-1957). Hun er den sjette af ni søskende, hvoraf Marianna Matras også blev billedkunstner. Som 18-årig flyttede Elinborg Lützen i 1937 til København for at uddanne sig på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder. I disse år boede hun sammen med Sámal Joensen-Mikines, og de giftede sig den 2. december 1944, men ægteskabet blev opløst i 1952. Egentlig skulle opholdet i København kun vare til 1940, men da Anden Verdenskrig udbrød, var det umuligt for færingerne i Danmark at nå Færøerne, som var besat af Storbritannien. Fra 1947 til 1981 boede hun igen i Klaksvík og flyttede derefter til Tórshavn, hvor hun døde barnløs i 1995. Som grafiker arbejdede hun med linoleumssnit efter hun besøgede kunsthåndværkerskolen i Bergen og blev bl.a. berømt for hendes bogillustrationer. I 1978 modtog hun som første kvinde Løgtingets årlige hædersgave. Hendes værk beskæftiger sig med nordisk mytologi, eventyr og mystik.

Værk

Bogillustrationer


- Í Skyming, Tórshavn 1948, (udv. udg. 1988)
- Jonathan Swift: Ferð Gullivers til Pinkulingalands; oversættelse ved Christian Matras; København: Hitt føroyska Studentafelagið, 1951. - 91 s.
- Poul P.M. Petersen: Der sidder tre Møer, Dansk Folkevise, 1953
- Heðin Brú: Ævintýr. Tórshavn: Føroya Lærarafelag, 1959-1974 - 6 bind (anden oplag udkommer siden 1974)
- Hans Andrias Djurhuus: Barnarímur. Tórshavn: Bókadeild Føroya Lærarafelags, 1964 - 89 s. (5. oplag 2000) ISBN 99918-1-237-7 (færøske barnesange)
- Jóhannes Enni (red): Smásøgur fyri yngri børn. Tórshavn : Føroya skúlabókagrunnur, 1964.
- Erling Simonsen: Loyndarmálið. Tórshavn: Erlings forlag, 1967 - 77 s.
- Maria Maria Marolla : ein ramsa at ramsa: Gøta: Estra, 1967. - 32 s.
- François de Voltaire: Candide ella Besti heimur; oversættelse ved Christian Matras; Tórshavn: Emil Thomsen, 1977
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Barbara; til norsk ved Ivar Eskeland; Oslo: Den norske Bokklubben, 1977. - 252 s.
- Kirsten Borberg og Virginia Allen Jensen (red.):Twenty-five : stories and poems for birthdays; Købenahvn: Ibis, cop. 1988. - 112 s.
- William Heinesen (red.): Fra Færøerne : Úr Føroyum. København: Dansk-Færøsk Komité. - 6 s. (uden årstal)
- Bárður Jákupsson (red.): Elinborg Lützen : 1919-1995. Tórshavn: Listasavn Føroya, 1999. - 12 s.

Frimærker

Elinborg Lützen tegnede seks færøske frimærker om eventyr i 1984, som udkom i automathæfte. Image:Faroe stamp 100 the beauty with the veils.jpg|Vakurleikin við slørunum (Skønheden med slørene). Image:Faroe stamp 101 the beauty with the veils 2.jpg|Vakurleikin við slørunum (Skønheden med slørene). Image:Faroe stamp 102 the prince who was afraid of girls.jpg|Tann Kvenræddi Komgssonurin (Den kvindesky prins). Image:Faroe stamp 103 the glass sword.jpg|Glassvørdið (Glassværdet). Image:Faroe stamp 104 tiny elin.jpg|Pink-Elin (lille Elin). Image:Faroe stamp 105 the boy and the ox.jpg|Drongurin og Oksin (Drengen og oksen).

Eksterne henvisninger


- [http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/1876 Kvininfo.dk - Dansk Kvindebiografisk Leksikon]
- [http://www.art.fo/en/faroese_artists/elinborg_lutzen.php Art.fo - Listasavn Føroya om Elinborg Lützen] (Færøernes Kunstmuseum)
- [http://www.faroeartstamps.fo/?side=ede1e6af770cf6f5d62805e468089054 Faroeartstamps.fo - Elinborg Lützen] (engelsk og tysk) Lützen, Elinborg



1909

Begivenheder


- Som det første land i verden indfører England folkepension.
- 18. maj - Landsudstillingen i Århus åbnes.
- 3. oktober - Landsudstillingen i Århus lukkes.

Født


- 3. januar - Victor Borge (Børge Rosenbaum), komiker. (Død 2000).
- 15. januar - Gene Krupa - legendarisk amerikansk trommeslager og bandleder (død 1973).
- 17. januar - Karen Jønsson, dansk skuespiller og sanger. Død 1942.
- 23. februar - Hans Kurt, dansk sanger og skuespiller. Død 1968.
- 1. marts - Mogens Brandt, dansk skuespiller og madskribent (død 1970).
- 28. marts - Gunnar Lemvigh, dansk skuespiller. Død 1979.
- 25. juni - Marguerite Viby - skuespiller. Hun dør 2001.
- 2. oktober - Alex Raymond, tegneserieskaber.
- 16. oktober - Palle Lauring, forfatter og historiker. Han dør i 1996.
- 31. december - Poul Müller, dansk skuespiller. Død 1979.

Dødsfald


- 8. april - V.U. Hammershaimb, skaber af det færøske skriftsprog, som 90-årig (født 1819).
- 5. december - Francisco Tárrega, spansk guitarist.
- 17. december - Leopold II af Belgien.

Nobelprisen


- Fysik - Guglielmo Marconi (1874-1937) & Carl Ferdinand Braun (1850-1918)
- Kemi - Wilhelm Ostwald
- Medicin - Emil Theodor Kocher
- Litteratur - Selma Lagerlöf
- Fred - Auguste Marie François Beernaert (Belgien), medlem af Cour Internationale d'Arbitrage. : Paul Henribenjamin Balluet D'estournelles De Constant, Baron De Constant De Rebecque (Frankrig), stifter og præsident for den franske parlamentariske gruppe for international arbitration. Stifter af Comité de défense des intérêts nationaux et de conciliation internationale

Sport


-

Musik


-

Film


-

Bøger


- 09 ja:1909年 ko:1909년 ms:1909 simple:1909 th:พ.ศ. 2452

22. november

22. november er dag 326 i året i den gregorianske kalender (dag 327 i skudår). Der er 39 dage tilbage af året. Cecilies dag. Cecilie omvendte sin hedningemand i brudesengen, og blev siden martyrdræbt. Kategori:Dage i november ja:11月22日 ko:11월 22일 simple:November 22 th:22 พฤศจิกายน

Færøerne

Færøerne (på færøsk Føroyar), betyder fåre-øerne. Det er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Skotland, Island og Norge. Den første bosættelse på øerne fandt sted, da irske munke slog sig ned omkring år 625, men øernes egentlige befolkning stammer fra vikinger, som bosatte sig på øerne i tiden efter år 800. I dag er alle øerne beboet, bortset fra Lille Dimon (på færøsk Lítla Dímun). Færøernes befolkning er færinger, og befolkningstallet er knapt 50.000, hvoraf ca. 17.000 bor i hovedstaden Thorshavn. Færingerne taler det vestnordiske sprog færøsk, som stammer fra det gamle norske sprog, norrønt, og som er det mindste af de germanske sprog. Det er også et af tre mindste sprog i Europa. Dansk er desuden officielt sprog. Færøerne er en delvis selvstyrende del af Danmark ifølge en lov om hjemmestyre fra 1948 og udøver det parlamentariske selvstyre i et af verdens ældste parlamenter, Lagtinget. Øerne vælger 2 repræsentanter til det danske Folketing, og de har valgt at stå uden for EU. Administrativt er øerne opdelt i 6 sysler og 34 kommuner. Øernes klima er præget af deres beliggenhed i Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelser omkring de høje fjelde og tåge er hyppigt forekommende. Øerne er i hovedsagen græsbevoksede med en udbredt forekomst af vilde blomster, og egentlige træer er ikke en del af den oprindelige natur. Fuglelivet er præget af havfuglene, som i stort tal yngler på i fjeldene og på fjeldsiderne. Dyrelivet iøvrigt omfatter gråsæl og mindre hvalarter i de kystnære område samt dyr, som er indvandret eller indført sammen med befolkningen af øerner. Fiskeri og fåreavl er hovederhverv på øerne. Fangst af flokke af grindehvaler, som sker i fjorde på øerne, er en særlig færøsk specialitet. Se artiklen grindedrab (færøsk: Grindadráp).

Historie

Se hovedartiklen: Færøernes historie Siden omkring år 625 har der boet irske munke på Færøerne. Det viser både botaniske undersøgelser og den kendsgerning, at mange får græssede der allerede ved de første fastboendes ankomst. Sandsynligvis flyttede munkerne dog til Island, før de første nordmænd bosatte sig på øerne. Færøerne blev efter landnamen i tiden efter år 825 befolket af vikinger fra Norge, Skotland og Irland (som sikkert også medbragte keltiske kvinder) og regnes fra 1035 at være blevet underlagt Norge, da vikingetiden på Færøerne var forbi. Norsk lov gjaldt for Færøerne til 1816. Island, Grønland, Færøerne samt Orkney- og Shetlandsøerne hørte under Norge, der fra 1380 havde samme regent som Danmark. Imidlertid var der stadig et norsk rigsråd, som ved kongevalgene fra 1380 til reformationen 1536 i princippet kunne have valgt en anden konge end den, man havde i Danmark. Herefter blev det norske rigsråd nedlagt og Norge reelt underlagt Danmark, men stadig til en vis grad betragtet som et selvstændigt rige. Ved freden i Kiel 1814, hvor Norge blev annekteret af Sverige, forblev Færøerne, Island og Grønland i det danske kongerige, og i 1816 bestemte den danske regering, at det færøske lagmandsembede og Lagtinget skulle nedlægges, og Færøerne blive et dansk amt. Efter en national vækkelse på julemødet 1888 blev der i 1906 oprettet et færøsk selvstændighedsparti (Sjálvstýrisflokkurin) som modvægt mod oprettelsen af sambandspartiet (Sambandsflokkurin), som ville opretholde den nuværende statsretslige stilling. Til at begynde med var hovedfejden mellem disse to partier den færøske sprogstrid, som tilspidsedes, da den danske regering - efter sambandspartiets henstilling - med den berygtede §7 i 1912 bestemte, at undervisningssproget i den færøske folkeskole skulle være dansk. Denne §7 blev først strøget i 1938. Siden da er sprogstriden færinger imellem løjet af, men er endnu ikke endt. Under den anden verdenskrig var Færøerne fra den 12. april 1940 besat af England (og Danmark som bekendt af Tyskland). Færøerne blev derved nødt til politisk at klare sig selv. Efter krigen var det klart, at man ikke ville tilbage til den gamle amtsstilling, og da den færøske forhandlingsdelegation ikke ville bøje sig for de danske delegaters krav, blev det besluttet at holde en definitiv folkeafstemning i 1946, hvor man skulle vælge mellem den danske delegations ultimative betingelser eller løsrivelse. Der blev flertal for uafhængighed. Men nu brugte kongen sin ret til at opløse lagtinget. Efter nye forhandlinger blev der i 1948 vedtaget en hjemmestyrelov for Færøerne. Siden 1948 har Færøerne gradvis fået selvstyre på en del områder og har to repræsentanter i det danske Folketing. Forsvars- og udenrigsforhold har hidtil ikke været omfattet af det udvidede selvstyre, men med Fámjinserklæringen fra 29. marts 2005 er der åbnet for øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik. De 48.000 færingers vigtigste erhverv har siden det 19. århundrede været havfiskeriet og dettes følgeindustri. Før i tiden var landbruget det vigtigste erhverv. I fremtiden håber færingerne, at intensiv eftersøgning af olie snart giver bonus.

Politik

landbrug er landstyrets residens og byens historiske kerne.]] Færøernes parlament er Lagtinget, der består af mindst 27 og højst 32 medlemmer, valgt for fire år. Lagtinget er et af verdens ældste parlamenter. Færøerne er i modsætning til Danmark ikke medlem af EU, men er repræsenteret i Nordisk råd med to delegerede, som en del af den danske delegation.

Befolkning

Nordisk råd Færøerne har 48.205 indbyggere (01.01.2004), hvoraf godt 17.000 bor i hovedstaden, Thorshavn (Tórshavn på færøsk), og 5.000 i Klaksvig (Klaksvík på færøsk). Sproget er færøsk, der er et vestnordisk sprog i slægt med islandsk og norsk. Dansk læres i skolen fra tredje klasse. Ved siden af rigsdansk som fremmedsprog hører man her også en lokal accent, som kaldes gøtudanskt, og som ligner norsk. 98 procent af indbyggerne er rigsborgere og dermed færinger, danskere og grønlændere. Ca. 5 procent er født i Danmark. Islændingene udgør den største gruppe af udlændinge, fulgt af borgere fra Norge og Polen med hver 0,2 procent. Alt i alt lever der mennesker fra 77 forskellige lande på Færøerne. Uofficielle tal peger i retning af, at der lever ca. 20.000 færinger i Danmark og ca. 5.000 på Island.




Folketallets udvikling


Man formoder, at de første faste beboere på Færøerne var irske munke, der levede som eneboere. Derefter blev Færøerne som nævnt befolket af vikinger, og disse bosatte sig rundt om på øerne, hvorved der efterhånden etableredes en befolkning på omkring 4.000 mennesker. Omkring 1349-1350 blev befolkningstallet halveret på grund af pesten "Den sorte død". Senere indvandring fra Shetlandsøerne, Orkneyøerne og Norge gjorde, at befolkningstallet stabiliserede sig på ca. 5.000 indbyggere. Efter at højsøfiskeriet blev indført, hvorved man blev mere uafhængig af landbrug og fiskeri i nærheden af de færøske kyster og efter forbedring af befolkningens sundhedstilstand, tidobledes folketallet fra slutningen af det 18. århundrede og de næste 200 år frem til de nu ca. 50.000. I slutningen af 1980'erne ramtes Færøerne af en økonomisk krise, som medførte arbejdsløshed og økonomiske stramninger. Som en følge heraf udvandrede ca. 10 % af befolkningen, hvoraf hovedparten til Danmark. Krisen var dog i alt væsentligt overvundet i 1995, og mange af de udvandrede er siden vendt tilbage igen. Se også: Byer på Færøerne efter indbyggere

Økonomi og Erhvervsliv

Færøerne var indtil begyndelsen af 1900-tallet helt overvejende et landbrugssamfund, baseret på fåreavl og med et tilskud fra kystfiskeri og fangst af fugle. I 1845 beskæftiges 68 % af befolkningen ved landbrug. Se Færøsk landbrug Dette har ændret sig markant, så landet nu er en fiskerination med en moderne flåde af trawlere og med en tilhørende forarbejdende fiskeindustri. Fiskerierhvervets eksportandel er nu på ca. 98 %. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor er problemer som overfiskning og indskrænkninger i f.eks. hvalfangst på sigt også en trussel mod samfundet. Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri. Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil. De oliefund, som er gjort i Nordatlanten af Norge og især Storbritannien har givet anledning til håb om, at oliefund også kunne gøres på færøsk område, hvorved afhængigheden af fiskeriet kunne mindskes. Der er foretaget en del prøveboringer, men indtil nu har ingen vist sig lønsomme nok til produktion. Se Færøsk olieudvinding.

Geografi

Færøernes 18 øer er Borðoy, Fugloy, Eysturoy, Hestur, Kalsoy, Koltur, Kunoy, Lítla Dímun, Mykines, Nólsoy, Sandoy, Skúvoy, Stóra Dímun, Streymoy, Suðuroy, Svínoy, Vágar og Viðoy. Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og på 7 grader vestlig længde i Nordatlanten mellem i syd Hebriderne, sydøst Shetland, øst Norge og nordvest Island. Øernes beliggenhed gjorde, at man før i tiden var meget afhængig af, hvad jorden og det nære kystfiskeri kunne bringe til produktionen af de daglige livsfornødenheder. Med overgangen til de moderne fiskebåde blev det havets ressourcer, der angav muligheder og begrænsninger. Øgruppen er med sine 18 øer og 11 holme, fra Enniberg på Viðoy i nord til Sumbiarsteinur syd for Suðuroy 118 km lang. Kystlinien strækker sig over 1.117 km. Særlig vestkysten er markant med sine høje, lodrette fuglefjelde direkte ud mod havet. Den gennemsnitlige fjeldhøjde er 300 m over havet. Slættaratindur (882 m) er det højeste fjeld. Kap Enniberg på Viðoy (754 m) er et af Europas højeste forbjerge. Der er intet sted mere end 5 km til nærmeste kyst. De fleste bebyggelser ligger beskyttet på østkysten ved bugter og fjorde, med undtagelse af Fámjin og Sumba, der er beskyttet af vestlige skær. Bygderne virker meget maleriske med huse i alle spektrets farver. Uden for de større byer har fårene ret til at færdes på vejene. Områderne er inddelt i zoner, og fåreriste i vejen sørger for, at fårene bliver i deres egne områder. Der gives stor bøde for at køre et får ihjel.

Regioner


- Streymoy er den folkerigeste ø med Færøernes hovedstad Tórshavn, som med sin store havn, industri og kulturelle og administrative centrum er Færøernes centrale midtpunkt. Vestmanna på Streymoys vestkyst er kendt for fiskerihavnen, vandkraftværket og bådturene ud til de nærliggende fuglefjelde. Saksun og Tjørnuvík i nord og Kirkjubøur og Velbastaður i syd er steder, man som færøturist kan besøge. Til Stremoy-regionen hører også øerne Nólsoy i øst, Hestur og Koltur i vest. Streymoy er med en bro over sundet Sundini forbundet med Færøernes næststørste ø Eysturoy.
- Eysturoys metropol er kommunen Runavík og bygderne omkring den. Området er i stadig udvikling med nybyggeri og industri. Området syd for Runavík er velegnet til vandreture. Øens næststørste by, Fuglafjørður, er kendt for sin naturskønne beliggenhed og fiskeindustri. Leirvík er kendt for færgen til Klaksvík (snart tunnel) og resterne af en vikingbosættelse. Eiði er en smukt beliggende bygd med en moderne fiskerihavn i nærheden af Færøernes højeste fjeld Slættaratindur på 882 m. I de naturskønne bygder Gjógv, Elduvík og Funningur kan man stadig fornemme, hvordan Færøerne så ud tidligere.
- Sandoy syd for Streymoy ligner ikke de andre øer. Fjeldene er ikke så høje. Øen har mange frugtbare indmarker og mange landbrug. Til regionen hører Skúvoy og Stóra Dímun, en af mest isolerede øer i Europa.
- Norðoyar (Nordøerne) er: Kalsoy, Kunoy, Borðoy, Viðoy, Svínoy og Fugloy. Klaksvík på Borðoy er med sine 5.000 indbyggere den næststørste by på Færøerne og en vigtig industri- og havneby. Bygderne på Norðoyar er maleriske og naturskønne. Bygderne på Norðoyar er:
  - Kalsoy: Syðradalur, Húsar, Mikladalur og Trøllanes
  - Kunoy: Haraldssund, Kunoy og Skarð
  - Borðoy: Klaksvík, Ánir, Árnafjørður, Strond, Norðtoftir, Depil, Norðdepil, Skálatoftir og Múli.
  - Viðoy: Hvannasund og Viðareiði.
  - Svínoy: Svínoy bygd.
  - Fugloy: Kirkja og Hattarvík.
- Fra det vestlige Streymoy sørger Vágartunnelen for hurtig forbindelse til øen Vágar med Færøernes eneste lufhavn. Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur er tre driftige bygder med en veludbygget fiskeindustri, havn og handelsliv. Bygderne Bøur og Gásadalur, har beholdt deres oprindelige udseende og er et yndet udflugtsmål. Mykines vest for Vágar er kendt for sin naturskønhed, det rige fugleliv og lille bygd.
- Suðuroy syd for Sandoy har havne og handelsbygderne Tvøroyri og Vágur (her startede fra ca. 1860 Færøernes moderne udvikling) og en række små, idylliske bygder ved hav og fjord. Nævnt fra syd er det: Sumba, Víkarbyrgi, Akrar, Lopra, Porkeri, bygden Hov, Øravík, Fámjin, Froðba, Hvalba og Sandvík længst mod nord. Lítla Dímun øst for Sandvík er kun beboet af får og ejes af en fåreavlerforening i Hvalba. :Suðuroy har et veludbygget vejnet med let adgang til høje fuglefjelde og flotte landskaber.

Geologi

Se også hovedartiklen: Færøernes geologi

Færøernes oprindelse

Færøernes geologi med tuf igennem danner Færøerne. Vestkysten er stejl med enorme klipper, mens østkysten hælder sig svagt. Dér findes fjorderne, hvor færingerne bor. Blik fra Beinisvørð mod nord.]] Færøernes dannelseshistorie starter med en aktiv vulkansk periode for 60 millioner år siden, hvor selve plateauet blev opbygget, og en nedbrydningsperiode hvor de nedbrydende og aflejrende processer har givet øerne det nuværende udseende. Den vulkanske virksomhed, som førte til dannelsen af den nederste basaltserie, som forekommer på den sydlige del af Suðuroy, Mykines, Gáshólmur, Tindhólmur og den vestlige del af Vágar, har haft rytmisk karakter. Hvert enkelt vulkanudbrud har været efterfulgt af en kortere eller længere hvileperiode. Efter vulkanismens ophør fandtes et jævnt landskab opbygget af plateaulavaer, hvor Færøerne i dag ligger.

Vejr og klima

Det færøske vejr kan være meget vekslende. Sol og blå himmel kan på samme dag skifte flere gange til stærk vind, storm, regn og tåge. Golfstrømmen bevirker, at gennemsnitstemperaturen er 3 plusgrader om vinteren og 11 grader om sommeren. Havnene er isfrie hele året, og i de lavtliggende, beboede områder bliver sne for det meste kun liggende i kort tid. Særligt før i tiden havde vejret stor indflydelse på det daglige liv og folks livsindstilling. Mange kalder Færøerne: "the Land of Maybe". Det vekslende vejr skaber en særlig stemning, som Sámal Joensen-Mikines beskriver sådan: :Endnu et par ord om farverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte medfører et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne græsgange og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende. (Fra: Færøernes billedkunst, Bárður Jákupsson 2000)

Vegetation

Færøerne har ca. 400 forskellige plantearter: Blomster, lav, mos og svampe. Kun få arktiske plantearter har overlevet på istidens fjeldtoppe. De fleste plantearter er i de sidste 10.000 år kommet med vind, fugle og - i nyere tid - mennesker, der har indført ca. 100 arter som f.eks kvan, der indførtes af vikingerne og blev i mange generationer brugt til at modvirke skørbug.

Blomster

kvan.]] Om sommeren blomstrer mange forskellige vilde blomsterarter overalt. Nationalblomsten er den gultblomstrende mýrisólja (Engkabbeleje, Caltha palustris). Med Føroya Skøra (Færøsk Løvefod, Alchemilla faeroënsis), har Færøerne lagt navn til en plante.

Træer

Kullagene på Suðuroy under de yngste basaltlag viser, at der i tertiærtiden har været et mildt klima med udpræget skov. Alle nutidige træarter, hovedsagelig Fyr, Pil, Ask og Ahorn vokser kun under kultur. I dag er Viðarlundin Færøernes eneste større skov. Tidligere fyrede man med tørv og udnyttede drivtømmer til hus- og bådbyggeri.

Kulturplanter

Dyrkning af planter begrænser sig til græs, kartofler, kålroer rabarber. Korn var et vigtig næringsmiddel før i tiden, men dyrkes ikke mere, driftudgifterne er for store. Andre grøntsager dyrkes med et udmærket resultat under glas. I vindbeskyttede haver er det muligt at dyrke almindelige grønsager og bær. Hovedparten af øernes forbrug af frugt må importeres. Se Færøsk landbrug

Dyrearter

Færøernes isolerede beliggenhed bevirker, at mange dyrearter ikke er naturligt forekommende, som f.eks. mange insektarter, tudser, ferskvandsfisk og landpattedyr. Undtagelsen er gråsælen (Halicboerus grypus), der yngler overalt i de mange grotter. I havet omkring Færøerne færdes storhvalerne, dog sjældent nær kysterne. Tæt ved kysterne kan man ofte observere de mindre hvalarter, som f.eks. grindehvalen (Globicephala melas). der - hvis grindeflokkene observeres - med både drives ind i fjordene, hvor de bliver slagtet (grindedrab). Et specielt fordelingssystem sørger for, at hvalkødet bliver retfærdigt fordelt. Sneglearten Polycera faeroensis er en af de få arter, der har fået et navn, hvori Færøerne indgår. Færøernes fugleverden har mange forskellige rugefuglearter. Det var menneskene, der fra ca. år 600 medbragte de nu almindelige dyr: Sneharen (Lepus Timidus), der i 1800 tallet blev indført fra Norge, samt mus og rotter, som fra 1500-tallet kom med sejlskibene. En del insektarter findes ikke, som f.eks stikmyg og bier. Almindelig er natsommerfuglarten Humleæder (Hepialus humuli). Ny på Færøerne er hvepsen, der formodentlig er kommet med skib omkring 1998. En meget almindelig efterårsgæst er ørentvisten.

Religion

Fra ca. år 625 formodes det, at keltiske munke var de første fastboende mennesker på Færøerne. Myterne fortæller, at de blev fordrevet af de hedenske Nordboere, som i år 999 mere eller mindre frivilligt blev kristnet af vikingehøvdingen Sigmundur Brestisson. Færøerne var indtil reformationen underlagt den norske ærkebiskop i Trondheim. Næsten alle færinger er kristne. 84% tilhører den evangeliske-lutherske folkekirke. Ca. 7% tilhører Brødremenigheden, der opstod omkring 1900 inspireret af den skotske vækkelseprædikant William Gibson Sloan. 5% tilhører andre kirkelige retninger som Pinsemissionen og Adventisterne, (der også driver en større privatskole i Tórshavn). Den katolske menighed i Tórshavn har 70 medlemmer. Menigheden driver også en større børnehave med bl.a. nonner fra franciskanerordenen som pædagoger. Der findes desuden en lille gruppe, der bekender sig til den ikke-kristelige religion Bahai. Af kendte kirker kan nævnes Olavskirken og den ikke færdigbyggede kirke Magnuskathedralen i Kirkjubøur, Tórshavn Domkirke, St. Mariekirken i Tórshavn (katolsk), Christianskirken i Klaksvík og ved siden af de gamle færøske trækirker fra 1800-tallet, bygdekirkerne i Vágur, Fámjin, Gøtugjógv og Toftir. Bibelen blev i 1948 oversat til færøsk af Victor Danielsen fra brødremenigheden og i 1961 af Jákup Dahl og Kristian Osvald Viderø (Folkekirken).

Berømte færinger

Se: Betydningsfulde færinger. Fra Grímur Kamban tog land på Færøerne over nationalhelten Nólsoyer Pall og til i dag har mange enkeltpersoner ydet et ganske særligt betydningsfuldt bidrag til udviklingen af det færøske samfund og derved opnået berømmelse både på øerne og internationalt. Den kronologiske liste over dem henviser til yderligere beskrivelse i de biografiske artikler.

Litteratur

(Udvalg, alfabetisk efter forfattere)
- Dorete Bloch: Færøflora. Tórshavn: Føroya Fróðskaparfelag, 1980 (med tegninger ved Bárður Jákupsson)
- Hans Jacob Debes: Færingernes land : historien om den færøske nutids oprindelse. København: Multivers, 2001 - ISBN 87-7917-039-0 (307 sider, fra vikingetiden til bankkrisen)
- Per Folkver: Forbi Færøerne, København: Forlaget politisk revy, 2001 - ISBN 87-7378-212-2 (billedbog uden tekst)
- Jette Forchhhammer (red.): Færøsk kulturpolitik : ved indgangen til et nyt århundrede. Frederiksberg : Nordisk Kultur Institut, 2001 - ISBN 87-986225-2-8 (med bidrag af færøske forfattere)
- Rolf Guttesen: Topografisk Atlas Færøerne. København: Kort- og Matrikelstyrelsen, 1996
- V.U. Hammershaimb: Færøsk Anthologi. København, 1891. 3. udgave Tórshavn 1991 (bl.a. med sproglære og lille ordbog færøsk-dansk, men især færøske kvæði og sagn på færøsk)
- Absalon Hansen: Føroyar Myndabók. Forlagið AZ, 2000 - ISBN 99918-956-0-4 (billedbog)
- Høgni Hoydal: Myten om rigsfællesskabet : vejen til en selvstændig færøsk stat. København: Lindhardt og Ringhof, 2000 - ISBN 87-595-1319-5
- Jørgen-Frantz Jacobsen: Færøerne. Natur og Folk, Tórshavn: H.N. Jacobsens Bókahandil, 1953
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - ISBN 87-91052-00-9 (med flere billeder i farve, standardværk)
- Steen Ulrik Johannesen: Turen går til Færøerne. København: Politikens Forlag, 5. udgave 2005 - ISBN 87-567-7087-1 (aktuel rejsehåndbog, standardværk)
- Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999
- Henrik Solberg: Føroyar - ein litblettur á víðum havi (en farveklat i havet). Tvøroyri: 2001 - ISBN 99918-3-101-0 (billedbog med tekster på færøsk, dansk, engelsk og fransk)
- Søren Sørensen og Dorete Bloch: Fugle i Nordatlanten - en felthåndbog. København: C.E.C. Gad, 1990
- Annette Lerche Trolle: Snorri bor på Færøerne. Risskov: Klematis, 2001 - ISBN 87-7905-511-7 (31 sider. Barnebog om naturen, skolen, fårene, fiskene, fuglene. Velegnet til oplæsning fra 6 år, selvlæsning fra 11 år)
- John F. West: Færøerne. En nation og dens historie. København: Gyldendal, 1974 - ISBN 87-00-20991-0
- Ole Wich: Ophav. Tórshavn: Forlagið Fannir, 1996 - ISBN 99918-49-041. Debatbog om at være dansk på Færøerne. Den paradoksale situation at være "repræsentant" for en kolonimagt samtidig med at være del af en etnisk minoritet. [http://olewich.com/ophav/ophavindex.html (Kan læses på internettet her)]
- G. V. C. Young: Færøerne : fra vikingetiden til reformationen. København: Rosenkilde og Bagger, 1982. (bl.a. med Fårebrevet på dansk) - ISBN 87-423-0371-0

Eksterne henvisninger


- [http://www.visit-faroeislands.com/ Færøernes officielle turistportal]
- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/Indexdk.htm Alle Færøernes bygder] - billeder og tekst om alle bygder på Færøerne
- [http://www.psp-info.dk/faroe Færøerne] - oplysninger og billeder
- [http://www.abirdseyeviewof.com/Faroes.html A Birds Eye View Of Faroe Island Webcams] - webkamera-billeder (på engelsk)
- [http://www.faroenature.net Færøernes natur]
- [http://www.logting.fo Færøernes parlament] Lagtinget
- [http://kongehuset.dk Færøernes statsoverhoved]
- [http://www.tinganes.fo Færøernes statsministerium og lagmand (statsminister)]
- [http://forsvaret.dk/FRK/ Søværnet - Færøernes Kommando]
- [http://www.nationalbanken.dk/DNUK/NotesAndCoins.nsf/side/The_new_Faroese_banknote_series!OpenDocument Færøske pengesedler] Kategori:Norden Kategori:Færøerne ja:フェロー諸島 ko:페로 제도 zh-min-nan:Mî-iûⁿ Kûn-tó

Klaksvík

Klaksvík er den næststørste by på Færøerne og er den vigtigste by for fiskeindustrien på Færøerne. Kommunen Klaksvík omfatter også bygderne Árnafjørður, Norðoyri og Ánirnar. Tilsammen var her i 2002 omkring 4.800 indbyggere, men fra den 1. januar 2005 blev kommunen Mikladalur lagt til. Mikladalur Klaksvík ligger på øen Borðoy, der er den største af nordøerne på Færøerne. Byen ligger i en lille dal i bunden af bugten Pollur i nord, som danner havnen, og fjorden Borðoyarvík i syd, mellem fjeldene Myrkjanoyrarfjall (689 meter) og Háafjall (647 meter), Hálgafelli (503 meter) og Klakkur (414 meter). Det sidste fjeld har givet byen dens navn. Man når Klaksvík via landevejen fra Tórshavn og derefter færgen fra Leirvík. I 2006 forventes en tunnel at være færdigbygget, så man kan køre direkte fra Leirvík til Klaksvík. Ud over fiskeindustrien huser Klaksvík også det største bryggeri i landet: Föroya Bjór. Det andet bryggeri i landet, Restorffs Bryggjarí befinder sig i Tórshavn. Seværdigheden Christianskirkja i Klaksvík er fra 1963. Døbefonten i kirken består af en ca. 4000 år gammel hedensk offerskål fra Danmark. Kører man videre i nordøstlig retning fra Klaksvík når man til dæmningen til øen Viðoy, hvorpå den nordligste bygd Viðareiði ligger ved Kap Enniberg.

Personer tilknyttet Klaksvík


- Elinborg Lützen (1919-1995) - Grafiker
- Hanni Bjartalið Maler Kategori:Færøske byer Kategori:Borðoy
- nb:Klaksvík

1937

Begivenheder


- 28. november - Under den spanske borgerkrig iværksætter general Franco en flådeblokade af alle spanske havne.
- 11. december - Italien forlader Folkeforbundet i protest mod sanktionerne mod Italiens angreb på Abessinien (Ethiopien).

Født


- Harry Wu kinesisk systemkritiker
- 4. januar - Johannes Møllehave, præst og forfatter.
- 8. januar - Shirley Bassey, sangerinde.
- 14. januar - Bent Mejding, skuespiller og teaterdirektør.
- 6. marts - Valentina Tereshkova, sovjetisk kosmonaut. Første kvinde i rummet.
- 22. april - Jack Nicholson, amerikansk skuespiller.
- 15. maj - Madeleine Albright, amerikansk undenrigsminister.
- 7. juli - Joe Zawinul, østrigsk jazzmusiker
- 26. november - Boris Jegorov, sovjetisk læge-kosmonaut.

Dødsfald


- 29. marts - Karol Szymanowski, polsk komponist. 54 år.
- 19. juni - J.M. Barrie, skotsk forfatter, Peter Pans "far"
- 19. oktober - Sir Ernest Rutherford, engelsk atomfysiker. Modtog Nobelprisen i kemi i 1908.
- 28. december - Maurice Ravel, fransk komponist. 62 år.

Nobelprisen


- Fysik - Clinton Davisson & Sir George Thomson
- Kemi - Walter Norman Haworth og Paul Karrer (C-vitamin og kulhydrater)
- Medicin - Albert von Szent-Györgyi Nagyrapolt
- Litteratur - Roger Martin du Gard
- Fred - Viscount Cecil of Chelwood (Lord Edgar Algernon Robert Gascoyne Cecil), stifter og præsident for International Peace Campaign.

Sport


- Ryder Cup, golf - USA 8-Storbritannien 4

Musik


-

Film


- Cocktail, dansk film.
- Den kloge mand, dansk film.
- Der var engang en vicevært, dansk film.
- Det begyndte ombord, dansk film.
- En fuldendt gentleman, dansk film.
- Flådens blå matroser, dansk film.
- Frøken Møllers jubilæum, dansk film.
- Inkognito, dansk film.
- Mille, Marie og mig, dansk film.
- Plat eller krone, dansk film. 37 ja:1937年 ko:1937년 ms:1937 simple:1937 th:พ.ศ. 2480

Sámal Joensen-Mikines

Sámal Joensen-Mikines (f. 23. februar 1906 i Mykines bygd på Færøerne, d. 21. september 1979 i København) var Færøernes første professionelle kunstner. København Han fødtes som Samuel Elias Frederik Joensen på den brændingsomkransede utilgængelige ø Mykines, den færøske øgruppes vestligste udpost. Han antog øens navn (en retskrivningsreform har senere ændret navnet fra Mikines til Mykines), og Samuel hedder på færøsk Sámal. Hele livet følte Mikines, som han almindeligvis kaldtes, en stærk tilknytning til fødeøens dramatiske natur og mennesker. Mikines fik 1928-32 en kunstnerisk uddannelse på Kunstakademiets Malerskole i København. Han er Færøernes første professionelle kunstner, og kaldes med rette den færøske malerkunsts fader. Efter endt uddannelse vendte Mikines tilbage til Færøerne, siden boede han skiftevis i Tórshavn, Mykines og København. Sin hjemø besøgte han gerne hver sommer, og hentede udelukkende sine motiver der, samt overalt på Færøerne. Undtagelser fra denne regel er en række skildringer af danske landskaber - fra Bornholm og Bovbjerg - malet en overgang i 1960'erne. 1960'erne En udpræget nordisk expressionistisk tone er karakteristisk for Mikines' kunst. I perioden 1933-1940 er den menneskelige lidelse et grundlæggende tema. Den følsomme kunstner oplever døden på det smerteligste - tre af hans søskende samt faderen dør af tuberkulose. Dertil kommer, at skibsforlis og andre ulykker på havet borttager flere af den lille bygds unge mænd - Mikines' slægtninge, jævnaldrende og kammerater. Mikines påtager sig at skildre lidelsen. I store monumentale kompositioner holdt i et asketisk tonesprog og mørke farver maler han de sørgende efterladte, der er samlet ved dødslejet, omkring kisten eller efter begravelsen. En række intense portrætter af folk fra Mykines bygd er også malet i denne periode, der utvivlsomt kan regnes blandt hans mest oprindelige og betydelige. Med Edvard Munch kunne han sige: :Al kunst, litteratur som musik, må frembringes med ens hjerteblod. Kunsten er ens hjerteblod. En stor udlandsrejse i 1937 fik afgørende betydning for Mikines' videre kunstneriske udvikling. Rejsen gik til Bergen, Oslo, Stockholm, København, Haag, Amsterdam og Paris. Indtryk fra denne rejse løser op for farven og temperamentet og indvarsler et opgør med 1930'ernes dødsmørke. Efter krigen ændres Mikines' kunst i retning af et koloristisk formsprog, på bekostning af det expressionistiske indhold. Fra denne periode stammer en række landskabsbilleder fra Færøerne - især fra Mykines. Han sagde om farverne og lyset på Færøerne: :Endnu et par ord om faverne. Her på øerne brydes de på en forunderlig måde af luftens fugtighed, der ofte et diffust synsindtryk, hvilket jeg har oplevet, når hav og himmel smelter sammen i rosa og grå toner med konkyliens glans eller kaskader af lys, der under et vældigt vejrdrama pludselig kastes ned mellem mørke skymasser og belyser havet, klipperne, de grønne grasgænge og bygdens sorte huse. Det er i begge tilfælde et stærkt, men samtidig blidt lys. Det er fascinerende. I midten af 1950'erne vender han dog tilbage til sin ungdoms lidelsestemaer, og skaber da en række betydelige værker, der repræsenterer en sublim syntese af 1930rnes expressionisme og efterkrigstidens kolorisme. I kunstmuseet Listasavn Føroya i Færøernes hovedstad, Tórshavn, kan man se et repræsentativt udvalg af Mikines' kunst.

Litteratur


- Ernst Mentze: S. Joensen-Mikines. Færøernes maler, hans kunst og miljø. Lindhardt og Ringhof, 1973. - 103 sider, 40 tavler - ISBN 87-7560-097-8
- Bárður Jákupsson: Mikines, Tórshavn: Bókagarður, 1990. - 255 sider, billeder
- S. Joensen-Mikines 1906-79 : retrospektiv udstilling / [katalogredaktion: Else C. Pedersen] ; [fotos: Per á Hædd ... [et al.]]. - [Kbh.] : [Den Frie Udstilling], 1990. - 64 sider, billeder
- Bárður Jákupsson: Færøernes billedkunst. Atlantia, 2000 - 165 sider, billeder i farve, ISBN 87-91052-00-9
- Bent Irve og Bárdur Jákupsson: Mikines / [værker af] Samuel Joensen-Mikines ; redaktion: Inge Dybbro ; fotografer: Per á Hædd ... Simon Lautrop ... Poul Pedersen. - [Kastrup] : Kunstmuseet Brundlund Slot, 2003. - 111 sider, billeder i farve

Eksterne henvisninger


- [http://www.faroeartstamps.fo/index.php?side=8785354eafa9365c1e68f7bec4bdf495#DANSK Faroeartstamps.fo - Sámal Mikines] (kilde for artiklen, public domain)
- [http://www.art.fo/dk/faroese_artists/samuel_joensen_mikines.php Art.fo - Kunstmuseet om Mikines] Mikines,Samal Joensen Mikines,Samal Joensen Mikines,Samal Joensen

2. december

2. december er dag 336 i året i den gregorianske kalender (dag 337 i skudår). Der er 29 dage tilbage af året. 02 ja:12月2日 ko:12월 2일 simple:December 2 th:2 ธันวาคม

1952

Begivenheder


- Der er 8 millioner flygtninge i Vesttyskland
- 10. januar - Kaptajn Kurt Carlsens skæve skib, det amerikanske Flying Enterprise, synker i den Engelske kanal efter at have drevet rundt i 10 døgn, med svær slagside efter en storm.
- 26. Februar - Englands premierminister Winston Churchill bekendtgør at landet er i besiddelse af atomvåben.
- 16. marts - De nordiske udenrigsministre enes om forslag om dannelse af Nordisk Råd.
- 23. juli Militæret tager magten i Ægypten. Kong Farouk abdicerer.
- 3. oktober - Storbritanniens første atombombeforsøg ved Monte Bello Islands ud for Australiens nordvestlige kyst

Født


- 10. januar - Pat Benatar, sangerinde - Patricia Andrzejewski - i Lindenhurst, Long Island, New York, USA.
- 7. juni - Liam Neeson, irsk skuespiller
- 25. september - Christopher Reeve, skuespiller.
- 16. november - Keld Albrechtsen, VS-politiker.

Dødsfald


- 6. februar: Storbritanniens konge, George 6.
- 8. februar - Aage Foss, dansk skuespiller. (Fødes 1885).
- 19. februar - Knut Hamsun, norsk forfatter. 92 år.
- John Dewey, erfaringspædagogisk teoretiker

Nobelprisen


- Fysik - Felix Bloch & Edward Purcell
- Kemi - Archer John Porter Martin, Richard Laurence Millington Synge
- Medicin - Selman Abraham Waksman
- Litteratur - François Mauriac
- Fred - Albert Schweitzer (Frankrig) for grundlæggelsen af Lambarene Hospital i Gabon.

Sport


- 4. januar - Bokseren Jørgen Johansen erobrer det professionelle EM i letvægt.
- Sommer OL afholdes i Helsinki i Finland.

Musik


-

Film


-

Bøger


- 52 ja:1952年 ko:1952년 ms:1952 simple:1952 th:พ.ศ. 2495

1940

Begivenheder


- 1. januar - Statsminister Thorvald Stauning holder en radiotransmitteret nytårstale til danskerne, bl. a. om landets svage forsvar.
- 8. januar - I England bliver smør, bacon og sukker rationeret.
- 9. april - Danmark og Norge besættes af tyske styrker under 2. Verdenskrig.
- 10. juli - Luftslaget om England begynder.
- 5. november - Franklin D. Roosevelt vælges til præsident i USA for 3. gang.

Født


- 17. januar - Troels Trier, sanger.
- 16. april - Dronning Margrethe II på Amalienborg.
- 25. april - Al Pacino, amerikansk skuespiller.
- 12. maj - Lill Lindfors, svensk sanger og entertainer.
- 7. juli - Ringo Starr, engelsk trommeslager.
- 9. oktober - John Lennon. Han dør (myrdet) i 1980
- 14. oktober - Cliff Richard, engelsk sanger.
- 23. oktober - Pelé, brasiliansk fodboldspiller.
- 21. december - Frank Zappa, amerikansk musiker og sangskriver. Han dør i 1993.

Dødsfald


- 16. marts - Selma Lagerlöf, svensk forfatterinde (Gösta Berlings saga). 81 år.
- 21. august - Lev Trotskij, russisk revolutionær.
- 30. august - Sir Joseph John Thomson, engelsk fysiker. Modtog nobelprisen i fysik i 1906.
- 9. november - Neville Chamberlain, britisk premierminister.
- 21. december - F. Scott Fitzgerald, amerikansk forfatter (Den store Gatsby). 44 år.

Nobelprisen


- Fysik - Ingen prisuddeling.
- Kemi - Ingen prisuddeling.
- Medicin - Ingen prisuddeling.
- Litteratur - Ingen prisuddeling.
- Fred - Ingen prisuddeling.

Sport


-

Musik


-

Film


- Vivien Leigh vinder en Oscar for sin rolle i 'Borte med blæsten'.
- Barnet, dansk film.
- En desertør, dansk film.
- En ganske almindelig pige, dansk film.
- En pige med pep, dansk film.
- Familien Olsen, dansk film.
- I de gode gamle dage, dansk film.
- Jeg har elsket og levet, dansk film.
- Jens Langkniv (film), dansk film.
- Pas på svinget i Solby, dansk film.
- Sommerglæder, dansk film.
- Sørensen og Rasmussen, dansk film.
- Vagabonden, dansk film.

Bøger


- Hvem ringer klokkerne for? - Ernest Hemingway 40 ja:1940年 ko:1940년 ms:1940 simple:1940 th:พ.ศ. 2483

1981

Begivenheder
- ZX81 lancheres. Indleder 80'ernes udvikling med hjemmecomputere.
- 1. januar - Grækenland optages i EU.
- 20. januar - Ronald Reagan afløser Jimmy Carter som amerikansk præsident.
- 11. februar - Polens premierminister Jozef Pinkowski afløses af Wojciech Jaruzelski.
- 12. april - Columbia 1 missionen, den først opsendelse af en rumfærge.
- 13. maj - Pave Johannes Paul 2. såres alvorligt af 5 skud ved et attentat på Peterspladsen i Rom. Attentatforsøget blev udført af den tyrkiske terrorist Mehmet Ali Agca. Agca blev siden idømt livsvarigt fængsel.
- 29. juli - Diana Spencer gifter sig med Charles Windsor. De er også kendt som Prinsesse Diana og Prins Charles.
- 18. september - Den franske Nationalforsamling afskaffer dødsstraffen - og dermed guillotinen
- 8. december Folketingsvalg i Danmark.
- 13. december - Wojciech Jaruzelski erklærer undtagelsestilstand i Polen for at undgå opløsning af det kommunistiske system. Født
- 7. juni - Anna Kournikova, tennisspiller.
- 6. september - Søren Larsen, dansk fodboldspiller.
- 26. september - Serena Williams, tennisspiller
- 2. december - Britney Spears, popsangerinde. Dødsfald
- 23. januar - Samuel Barber, amerikansk komponist.
- 17. februar - Ellen Gottschalch, dansk skuespiller. (Fødes 1894).
- 27. marts - Preben Kaas, dansk skuespiller.
- 11. maj - Bob Marley, reggaemusiker.
- 6. august - Randi Michelsen, dansk skuespiller. Født 1903.
- 28. august - Jørgen Ryg, dansk skuespiller.
- 6. oktober - Anwar Sadat, Egyptens præsident, myrdes ved et attentat.
- 16. oktober - Moshe Dayan, israelsk general.
- 28. november - Arthur Jensen, dansk skuespiller. Født 1897. Musik TV-kanalen MTV starter i USA Sport
- 15. januar - Super Bowl XV Oakland Raiders (27) besejrer Philadelphia Eagles (10).
- 24. juli til 2. august - Den første World Games afholdes i Santa Clara i Californien.
- Ryder Cup, golf - USA 18½-Europa 9½ Nobelprisen
- Fysik - Nicolaas Bloembergen, Arthur Leonard Schawlow, Kai M. Siegbahn
- Kemi - Kenichi Fukui, Roald Hoffmann
- Medicin - Roger W Sperry, David H Hubel, Torsten N Wiesel
- Litteratur - Elias Canetti
- Fred - UNHCR
- Økonomi - James Tobin 81 als:1981 ja:1981年 ko:1981년 ms:1981 simple:1981 th:พ.ศ. 2524

Tórshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn, eller kort: Havn) er Færøernes hovedstad og er med 19.282 indbyggere (2005 i kommunen) landets største by. Tórshavn er beliggende på østkysten af Streymoy med udsigt til Nólsoy.

Byens historie

Nólsoy Tórshavn er vokset op omkring Tinganes, hvor vikingerne oprettede det første ting omkring år 900. Altinget er med sit nuværende navn, Lagtinget, verdens ældste lovgivende forsamling. Altinget mødtes om sommeren på den lille halvø Tinganes ved Tórshavn, der dengang kun bestod af to bondegårde. Stedet ligger centralt for hele Færøerne. Tórshavn ligger i læ af øen Nólsoy, og byen Tórshavn blev med tiden udbygget til landingssted. Siden 1271 blev det kongelige handelsmonopol etableret med Tórshavn som handelsplads, hvor flere embedsmænd slog sig ned. Til forsvar mod vererne byggede Magnus Heinason 1580 skansen (Skansin). Under Gabeltiden blev Tinganes 1673 hjemsøgt af en brand. Gamle færøske optegnelser blev sammen med Gabels dokumenter ødelagt. Tórshavns udvikling til en rigtig by skete i den sidste del af 1700-tallet, da Niels Ryberg kontrollerede monopolhandelen. 1856 blev monopolhandelen på Færøerne ophævet. Tórshavns byråd etablerede sig 1866, og 1909 blev Tórshavn købstad. Siden 1927 har Tórshavn et helt moderne havneanlæg.

Byens bydele

Ved kommunesammenlægning kom 1974 Kaldbak, 1978 Hoyvík og Hvítanes, 1997 Argir, 2001 Kollafjørður og endelig 2005 Kirkjubøur, Hestur og Nólsoy til Tórshavnar kommuna. Men kun Hoyvík i nord og Argir i syd kan betragtes som egentlige bydele. Tinganes udgør stadig den gamle bydel med sine charmerende træhuse med græstage.

Attraktioner

Tórshavnar kommuna
- Tinganes, den gamle bydel.
- Tórshavn Domkirke, landets anden ældste kirke.
- Tórshavn havn med sin 2 km kajplads.
- Skansin med sine gamle kanoner og fyret.
- Niels Finsens gøta, Færøernes eneste gågade. Ved bunden ligger torvet Vaglið med H.N. Jacobsens Boghandel og Lagtingshuset.
- SMS indkøbscenter med 28 foretninger.
- Tórsvøllur, Færøernes nationalstadion.
- Viðarlundin, Færøernes eneste rigtige skov.
- Listasavn Føroya, Færøernes kunstmuseum ved siden af skoven.
- Mariukirkjan, den katolske kirke, er også smukt beliggende ved skoven.
- Nordens Hus, Færøernes kulturcentrum med sin spændende arkitektur.
- Færøernes Nationalmuseum i Hoyvík med alle sine skatte.
- Udflugt til Kirkjubøur, Færøernes vigtigste historiske sted. Hertil fører også en let vandresti (7 km fra Hotel Føroyar).
- Udflugt til Nólsøen med sin maleriske bygd og rige fugleliv. Færgen sejler flere gange om dagen.
- Udflugt til Kaldbak med dens gamle trækirke fra 1835.

Institutioner i Tórshavn


- Lagtinget og Færøernes Landsstyre er Færøernes parlament og regering med alle deres nationale institutioner.
- Tórshavn Byråd
- Sjónvarp Føroya og Útvarp Føroya er det offentlige fjernsyn og radio.
- Færøernes Universitet og Færøernes folkehøjskole ved siden af navigationsskolen, lærerseminaret, osv.
- Postverk Føroya er berømt for sine frimærker.
- Rigsombudet på Færøerne og Færøernes kommando er danske institutioner.
- 12 lande har konsulater i Tórshavn: Brasilien, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Island, Italien, Norge, Rusland, Storbritannien, Sverige og Tyskland.

Befolkningstal

Tórshavns befolkningstal siden 1801:

Se også


- Vikingetiden på Færøerne

Litteratur


- William Heinesen og John Davidsen: Tann deiliga Havn. Tegninger ved Ingálvur av Reyni. Tórshavn: H.N. Jacobsens Bokahandil, 1953; 2. opl. 1986 (på færøsk, 78 sider)
- William Heinesen: Fortællinger fra Thorshavn / i udvalg og med forord af Erik Vagn Jensen. København: Gyldendal, 1974 (2. opl., 267 s.) ISBN 87-00-78402-8.
- Jákup Pauli Gregoriussen: Tórshavn vár miðstøð og borg II: tekningar úr Havn. Velbastað: Forlagið í Støplum, 2000. ISBN 99918-914-4-7 (104 s., tegninger fra Tórshavn, anden bind. Sammenfatning på dansk og engelsk)
- Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 1. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 1, 348 sider, billeder) ISBN 99918-62-01-3.
- Jens Pauli A. Nolsøe: Havnar søga 2. Tórshavn: Tórshavnar Býráð, 2004. (byhistorie bind 2, 301 sider, billeder) ISBN 99918-62-02-1 :Nolsøes værk fra 2004 på færøsk er ikke kun standardværken om byen, men også en bestseller på Færøerne.

Ekstern henvisning


- [http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/TorshavnIndex.htm Faroeislands.dk: Tórshavn] (dansk)
- [http://www.psp-info.dk/faroe/TORSHAVN.HTM psp-info.dk/faroe: Tórshavn] (dansk)
- [http://www.torshavn.fo torshavn.fo - Byens homepage] (færøsk og engelsk)
- [http://www.visittorshavn.fo visittorshavn.fo] (færøsk, engelsk og dansk) Kategori:Hovedstæder Kategori:Færøske byer
-

Bergen

thumb thumb Bergen er Norges næststørste by, med 239.209 indbyggere pr. 1. januar 2005. Bergen er kendt for meget regn, men er aligevel et populært rejsemål for både norske og udenlandske turister. Byen er omgivet af syv fjelde (Sandviksfjellet, Rundemannen, Blåmannen, Ulriken, Løvstakken, Damsgårdsfjellet, Lyderhorn) Byen blev grundlagt af Olav Kyrre i 1070.
Var en af Hanseforbundets vigtigste havnebyer. Ludvig Holberg blev født i Bergen i 1684.

Eksterne henvisninger


- [http://www.bergen.kommune.no/ Bergen kommunes officielle hjemmeside]
- [http://www.histos.no/bergen/vis.php?visbrann=1 Bybrande i Bergen] Kategori:Norske byer Kategori:Hanse ja:ベルゲン

Løgting

: Føroya løgting 150 ár. Lagtingets genoprettelse 1852 efter dannelsen omkr. 900 og ophævelsen 1816. Kunstner: Kári Holm Olsen, Postverk Føroya]] Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne. Det hører med sin over tusindårige historie til de ældste parlamenter i verden. Det nuværende Lagtingshus (løgtingshús), som er et træhus fra 1856, ligger centralt i Tórshavns bymidte ved siden af Lagtingets moderne kontorbygninng. Fra hjemmestyreloven af 31. marts 1948 trådte i kraft, har færingerne valgt deres egen regering. Lagtinget har 32 medlemmer, deraf 6 tillægsmandater. Valgretsalderen er 18 år. Rigsombudsmanden repræsenterer Danmark på Færøerne og deltager i Lagtingets møder uden stemmeret. Den nuværende regering er valgt 20. januar 2004 og består af tre partier - Fólkaflokkurin, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin. Partier repræsenteret i Lagtinget siden 20. januar 2004 er:
- Fólkaflokkurin: 7 medl. - konservativt.
- Javnaðurflokkurin: 7 - socialdemokratisk.
- Sambandsflokkkurin: 7 - liberalt.
- Sjálvstýrisfokkurin: 1 - midterparti.
- Miðflokkurin: 2 - kristeligt orienteret midterparti.
- Tjóðveldisflokkurin: 8 - socialistisk og republikansk.

Historie

Vikingetiden

Se også: Vikingetiden på Færøerne 900 Altinget dannes og er med sit nuværende navn Lagtinget verdens ældste lovgivende forsamling. Altinget samledes om sommeren på halvøen Tinganes øst for øen Nólsoy ved Tórshavn. Stedets centrale beliggenhed og øen Nolsoy, der beskytter mod de værste storme fra øst, var afgørende for tingets placering. De tilrejsende kom enten i båd, gående eller på hesteryg og boede i telte. Altingets forhandlinger lededes af en lovsigemand, en lagmand, som kunne lovene udenad. På Altingets møder tog man sig af landets anliggender, vedtog love og mæglede ved stridigheder og forenede derved både den udøvende, den lovgivende og den dømmende magt. Alle frie mænd var lige for loven.

Norsk herredømme

Se også: Fårebrev 1274 trådte "den Yngre Gulatingslov" i kraft. Lagmanden, der hidtil havde været folkevalgt, var fra nu af kongelig valgt embedsmand. Altinget omdannedes til et Lagting, der kun havde ret til at dømme. I hvert syssel udpeger syselmanden et antal nævnsmænd, som af egne rækker vælger lagretsmændene. Hvert sysel holder lokalting, vårting om foråret, mens sager af almen interesse behandles af Lagtinget, der samles 29. juli i Tórshavn på Ólavsøkan. 1450 udnævntes bonden Roald fra Dalur til lagmand. Der forekom ofte stridigheder om markskel. De skulle egentlig afgøres af Lagtinget, men blev ofte afgjort ved tvekampe. 1531 dør Færøernes og Shetlandsøerners lagmand - Tormod Sigurdsen. Han var den sidste lagmand, der var fælles for begge øgrupper.

Reformation og Monopolhandel

1535 vedtog Lagtinget at indføre Reformationen, der dog først trådte i kraft i 1538. Hidtil havde Lagtinget holdt sine møder udendørs. For første gang nævnes der nu en rådstue i Tórshavn. 1591 bliver sorenskriverembedet permanent. Gabriel Mittens bliver Lagtingets første. En sorenskrivers opgave er at have speciel indsigt i lovene. 1602 klagede Lagtinget til Christian 4. over engelske fiskere, der generede færingernes gode fiskepladser. Kongen bestemte, at al handel og fiskerirettigheder kun kunne opnås med hans godkendelse. Den ældste bevarede tingbog skrevet på dansk påbegyndes i året 1615. Lagtinget indfører traditionen med at holde det årlige møde den 29. juli - Ólavsøkudag og 8 dage frem. Mødet indledes med gudstjeneste og møder til midt på eftermiddagen. Om aftenen festes der. 1620 opdagede Kongens foged, at de fleste af Lagtingets medlemmer, inklusive præster og almuen, var involveret i smuglerhandel. Straffene derfor blev skærpede. 1637 vedtog Lagtinget at indføre den islandske lov "Storedom", der skal gælde for lovbrud af seksuel karakter. Der indførtes dødsstraf. Andre forseelser mod loven kunne medføre tvangsarbejde på "Bremerholm" i København. 1654 Efter en Lagmands død befalede myndighederne Lagtinget til at finde en person, som færingerne selv ønskede, og kongsbonden Joen Paulsen Ør fra Oyri valgtes som ny lagmand. 1655 fratog Frederik 3. de norske lensmænd fra Bergenhus retten til det færøske len. Kongen udnævnede sin kammerskriver Christopher von Gabel til lensherre. Lagtinget og lagmanden Joen Paulsen Ør blev sat uden for indflydelse. Gabelfamilien regerede enevældigt fra 1655 til 1709. Tiden huskes som en mørk periode i Færøernes historie. Gabelfamilien stod som symbol for monopolhandelsens dårlige sider. 1690 fik Lagtinget et nyt tinghus i Gongin i Tórshavn. Byggeriet var af en så ringe kvalitet, at huset i 1719 faldt sammen. 1722 er det nye tinghus bygget færdigt. 1714 stadfæstede Lagtinget, at Tórshavns indbyggere har ret til at skære tørv. 1734 indskærpede Lagtinget, at man ikke må glemme at bringe "Grindabod" videre til afsides liggende øer og bygder, så de ikke mister deres rettigheder til fangsten. 1759 flyttede Lagtinget fra Gongín og fik igen hus på Tinganes. Monopolhandelens forvalter rettede en henvendelse til myndighederne i København om at få Lagtinget nedlagt, da han mente, at udgifterne var for store i forhold til nytteværdien. Hans forslag blev afvist. 1797 mistede Lagtinget afgørende betydning, da en kongelig forordning bestemte, at der i hvert af de otte præstegæld skulle udpeges to fredsmæglere, der skulle føre tilsyn med lokalstyret og mægle i stridigheder, inden sagerne kommer videre til Lagtinget. 1806 - Suðuroy og Norðoy lavede en underskriftsamling for at få indført et frit handelsliv, men da de øverste embedsmænd var imod, turde ingen i Lagtinget foretage sig mere.

Dansk Amt

1806shus, kaldes "borg".]] 1816 efter at have eksisteret i over 900 år nedlægges Lagtinget på Frederik 6. ordre. Enhver færøsk indflydelse på landets styre fjernedes, og landet styredes nu som et dansk amt af 4 danske embedsmænd. Den dømmende funktion skulle varetages af sorenskriveren, som blev eneste dommer i alle retssager. 1844 og 1846 afslog Stænderforsamlingen i Roskilde et færøsk forslag om genoprettelse af Lagtinget. 1852 Frederik 7. underskrev den 26. marts loven om Lagtingets genoprettelse. Lagtinget skulle fungere som et amtsråd og fik kun rådgivende myndighed i færøske anliggender. Loven om Lagtingets genetablering trådte først i kraft i 1854, men det første Lagting samledes allerede i 1852 efter lagtingsvalget den 30. juni.
- Den 15. april trådteer Lagtinget igen i funktion, og antallet af folkevalgte medlemmer øgedes fra 16 til 18.
- Valgretten var begrænset. Kun mænd, som var fyldt 25 år og rådede over eget bo samt ejede eller fæstede mindst 3 gylden jord, havde valgret. Kun mænd, der havde ejendom til en værdi af mindst 200 rigsdaler, eller som betalte skat til stat eller kommune på mindst 2 rigsdaler årligt, havde stemmeret. Afstemningen ved Lagtingsvalget skulle være personlig og mundtlig.
- Det nyvalgte Lagting fik lige fra starten saboteret sit arbejde af amtmand Carl Emil Dahlerup. Det eneste lyspunkt var, at Lagtinget fik ret til at bestemmme over kirkens midler. 1855 stadfæstede Lagtinget, at monopolhandelen afskaffedes fra 1. januar 1856. 1860 Striden med C.E. Dahlerup udviklede sig til, at 12 lagtingsmænd og provst Andreas Djurhuus forlod Lagtinget og rettede en klage til den danske regering, og 1861 forflyttedes amtmanden til andet embede. 1866 kunne Lagtinget selv udpege det færøske medlem til Landstinget. 1888 vedtoges en resolution ved et møde i Lagtingshuset om, at det færøske sprog skal indføres i alle offentlige forhold. 1906 holdtes der for første gang hemmelig afstemning til Lagtinget. Alle myndige mænd havde stemmeret uanset indtægt, og antallet af tingmænd udvidedes fra 18 til 21. 1909 anmodede Lagtinget staten om tilskud til havnebyggeri. 15 år gik, før den første betonkaj kunne indvies. Mod forventning fandt Jóannes Patterson i 1920 ingen forståelse hos statsminister Zahle for, at Lagtinget skulle være et lovgivende organ. 1922 vedtager et enigt Lagting, at alt, hvad der angår Færøerne, skal forelægges tinget, inden det vedtages i den danske Rigsdag. 1923 Lagtinget får udvidet sine beføjelser på det trafikpolitiske område. En ny lov afskaffer, at amtmanden og provsten er fødte medlemmer af Lagtinget. 1918 Ved Lagtingsvalget den 24. april fik kvinderne stemmeret. 1927 Lagtinget begynder at skrive sine mødereferater på færøsk. 1927.]] 1930 Midt under en højtideligheden ved Lagtingets åbning blev linen med Dannebrog skåret over, og amtmand Hjalmar Ringberg forlod stedet i protest. 1931 Lagtinget overtog den 17. oktober indtægterne fra kongsjord, skibsafgifter, importtold og indtægten fra afgifterne på sukker, kaffe og te. 1935 Lagtinget får lov til at opkræve indkomstskat, den såkaldte lagtingsskat, og får dermed mulighed for at påvirke den økonomiske udvikling. 1938 Lagtinget vedtager, at det færøske flag skal vaje ved siden af det danske. 1939 Lagtinget indfører særlige foranstaltninger, bl.a. fødevarerationering på grund af den 2. Verdenskrigs udbrud.

Anden Verdenskrig

1939]. Se også: Anden Verdenskrig på Færøerne 1940 Lagtinget opfordrer 11. marts befolkningen til at udvise sparsommelighed med importerede varer og øge produktionen af grønsager og tørv. 13. april besætter englænderne Færøerne, og amtmand Aage Hilbert overtager den danske stats beføjelser i samarbejde med Lagtinget. Alle love gælder som hidtil. Færøernes forfatningsmæssige stilling skal være uændret. Landsnævnet skal varetage styret af landet under krigen. 1941 Lagtinget vedtager, med amtmand C.A. Hilberts stemme, at færøsk anerkendes som Færøernes hovedsprog. 1943 Lagtinget vedtager, at færingerne får deres eget pas, at kun færøsk må bruges som rets-og lovsprog, og at kun det færøske flag skal vaje ved Tinghuset. 1945 Folkeflokken foreslår, at forhandlingerne om valutaproblemerne, (færøske tilgodehavender i England falder i værdi) udsættes til efter et forfatningsvalg. Det bliver afvist, og Folkeflokken forlader i protest mødet og viser sig ikke mere under denne samling, der slutter i september med en hyldest til Christian 10. og en anerkendelse af amtmand C.A. Hilbert for hans indsats under krigen. Nogle dage senere udsættes Lagtingshuset for et bombeattentat. Gerningsmanden findes ikke. Folkeflokken mangler kun ét mandat efter lagtingsvalget den 6. november for at have flertal for at løsrive Færøerne fra Danmark.

Forfatningskrise og Selvstyre

1945, løgtingsmaður (lagtingsmedlem) og borgermester af Tórshavn.]] 1946 Efter indbydelse fra den danske regering rejser en lagtingsdelegation i januar til København for at forhandle om Færøernes fremtidige styreform. Lagtinget kan ikke blive enigt, og i samråd med den danske regering vedtages, at der afholdes en folkeafstemning den 14. september, der giver løsrivelsespartierne et flertal på 1 %. 18. september udråber lagmand Thorstein Petersen Færøerne som en selvstændig nation. Oppositionen hævder, at beslutningen er grundlovsstridig og får støtte af den danske regering, som med alle Folketingets partier bag sig erklærer, at Danmark kun kan acceptere færøsk selvstændighed ved gensidig forhandling. 23. september opløser statsministeren Lagtinget, og der udskrives nyvalg. Ved lagtingsvalget får partierne, der stadig vil samarbejde med Danmark, et flertal på 4 mandater. Den nye lagmand Jacob Øregård udbringer et leve for kongen, for Færøerne og for Danmark. Dette er aldrig sket før i Lagtingets historie. 1947 Lagtinget vedtager, at der indføres vidtgående selvstyre under forudsætning af, at rigsenheden mellem Færøerne og Danmark bevares. 1946 Folketinget vedtager i marts med stort flertal Hjemmestyreloven, der fastslår, at Færøerne er en delvis selvstyrende del af det danske rige. Færøsk er landets hovedsprog, men dansk skal også læres. Det færøske flag anerkendes som landets flag, men privatpersoner skal fortsat have lov til at benytte det danske flag. Færø amt nedlægges. I stedet for oprettes en stilling som rigsombudsmand, og denne bliver Danmarks højeste repræsentant på Færøerne. 1946, men er idag forvaltningshuset af parlamentet.]] 1950 Ved lagtingsvalget 8. november øges mandattallet fra 20 til 25 mandater. 1952 Lagtingets genoprettelse for 100 år siden fejres den 29 juni. 1953 5. juni træder den nye Grundlov i kraft, der fastslår, at Færøerne er en delvis selvstyrende del af det danske rige og giver Færøerne ret til to medlemmer i det danske Folketing. 1956 Lagtinget overtager kongsjorden, der nu betegnes som lagtingsjord, der i modsætning til før nu må sælges. (kongsjorden kunne kun arves) 1959 Peter Mohr Dam bliver den første socialdemokratiske lagmand. 27. april vedtages en 12 sømilegrænse, og kun langlinefiskeri tillades inden for sømilegrænsen. 1964 Lagtinget vedtager en lov, der giver mulighed for store offentlige tilskud til fiskeflådens fornyelse. 1972 Efter lange forhandlinger, som Lagtinget har ført med EF, får Færøerne de næste 10 år eneret på deres eget fisketerritorium. Et enigt Lagting beslutter, at Færøerne ikke skal følge Danmark ind i EF, da man selv vil have lov til at bestemme over fiskeriet, der er landets hovedindkomst. 1975 Lagtinget vedtager en lov, der skal sikre ensartede fiskepriser og indskyder penge i en fond, når fiskepriserne er gode. 1979 Landssstyret overtager administrationen af en stor del af landets uddannelser. 1982 Landsstyret standser 1. juli fangsten af finhvaler til videnskabeligt brug. 1983 Lagtinget starter en helikopter rute til afsidesliggende bygder og øer. 1988 De attenårige får ved Lagtingsvalget den 18 november valgret. 1992 Lagtinget vedtager en ny lov, der tillader salg af spiritus i monopolbutikker. 1993 Landsstyret beder den danske regering om økonomisk hjælp. 1995 Den økonomiske krise mildnes, og den danske regering slækker den økonomiske kontrol. 1998 I juni kræver Landsstyret 1500 mill. kr i erstatning for banksagen. I december opnår Færøerne en aftale med EU, så de fleste eksportvarer får uhindret adgang til EU. 2005 Lagtinget har ikke ansvar for forsvar, Justits og udenrigspolitik. Det et Kongeriget Danmarks anliggende, men i 2005 blev der i Fámjin undertegnet en bilateral aftale, der udvider Lagtingets kompetence i færøske anliggender. [http://www.ft.dk/Samling/20042/lovforslag/L171/som_fremsat.htm]

Litteratur


- Kilde: Heini Madsen: Færøernes hvornår skete det. Gistrup: Skúvanes, 1999. (347 sider, ill.) ISBN 87-983134-5-2
- Løgtingið 150. Hátíðarrit. 150 ár liðin, síðani Løgtingið varð endurstovnað. Tórshavn: Løgtingið, 2002. ISBN 99918-966-3-5 (3 bind)
  - Hátíðarrit 1. Ritgerð: Hans Andrias Sølvará: ISBN 99918-966-4-3 ([http://www.logting.fo/Ymiskt/Løgtingssøgan%201.pdf PDF, 18 MB])
  - Hátíðarrit 2. Sergreinar og ævisøgur: ISBN 99918-966-5-1 ([http://www.logting.fo/Ymiskt/Løgtingssøgan%202.pdf PDF, 36 MB])
  - Hátíðarrit 3. Val og valtøl, leitorð og yvirlit: ISBN 99918-966-6-x

Eksterne henvisninger


- [http://www.logting.fo/ Logting.fo] (officielt websted på færøsk, [http://www.logting.fo/Løgting%20DK%202004%20OK.pdf dansk PDF-brochure til downlod, 670 KB])
- [http://www.stamps.fo/default.asp?docGuid=&type=3 Færøernes Lagting] Kategori:Færøerne Kategori:Politik

Eventyr

Ordet eventyr betyder oprindeligt en spændende oplevelse (som det engelske ord adventure). Men nutildags kommer vi i højere grad til at tænke på den litterære genre, når vi hører ordet 'eventyr'. Et eventyr er en fiktiv tekst, som har eksisteret i mange, mange år. Der kan findes eventyr så langt tilbage, som der kan findes skrevne kilder. Eventyret ender altid lykkeligt, og er oftest også temmelig forudsigeligt.

To slags eventyr

Genren eventyr kan deles op i to hovedgrupper:

Folkeeventyr

Folkeeventyret er en fortælling som er gået fra mund til mund igennem mange år indtil det endeligt er blevet skrevet ned. Folkeeventyret har ændret sig en lille smule for hver gang det er blevet fortalt; derfor kan man også finde mange forskellige nedskrevne versioner af hvert enkelt eventyr. De fleste folkeeventyr vi kender i dag, blev nedskrevet af Brødrene Grimm. Et folkeeventyr har visse meget letgenkendelige træk, som i mindre grad optræder i kunsteventyrene. Folkeeventyret er oftest uden nogen detaljeret beskrivelse personerne og stederne i fortællingen. Ex. den smukke datter, den fattige bonde, det smukke kongeslot, et kongerige langt væk, osv. Det er ofte alt hvad vi får at vide.

Kunsteventyr

Den mest kendte af alle forfattere af kunsteventyr er vel nok H. C. Andersen. Kunsteventyr er aldrig nedskrevne mund-til-mund-fortællinger, men derimod historier som er opstået i forfatterens egen fantasi, ofte mere eller mindre inspireret af folkeeventyrene. Kunsteventyret er ofte en meget mere levende fortælling end folkeeventyret. Sproget er nuanceret, og der er detaljerede og varierede beskrivelser af personerne og stederne i historien.

De tilbagevendende træk

Der er visse træk, som næsten altid går igen i både folke- og kunsteventyr. De kendteste træk er vel nok indledningen "Der var engang..." og afslutningen "...og de levede lykkeligt til deres dages ende."
Andre træk som er værd at nævne er:

-Tallet 3 (de tre bukkebruse, de tre prøver)
-Tallet 7 (de 7 små dværge)
-En helt eller heltinde
-En rival/modstander

Mytiske (eventyr)væsner


- Alf
- Dværg
- Ellefolk
- Elverfolk
- Engel
- Drage
- Fe
- Heks
- Jætte
- Nisse
- Nymfe
- Trold

Se også


- mytologi, fabel, fabelvæsen, fantasy, novelle, tidsskrift, roman, ugeblad, tegneserie, salme, digt, fortælling, Sinbad, nordisk saga Kategori:Folkeeventyr Kategori:Eventyr Kategori:Sprogforskning ja:童話 ko:동화

1948

Begivenheder


- 1. ja